Selvom der er blevet produceret vin i Provence i flere tusinde år, er det et af de mindst interessante vinområder i Sydfrankrig. Mest interessant er rosévinene. Faktisk kommer mere end halvdelen
af alt rosé i Frankrig, fra Provence. 80% af vinproduktionen i Provence er da også rosévin. Herefter kommer rødvinene, som er kraftige og krydret, grundet det varme klima. Druesorterne er ikke længere begrænset til Cabernet Sauvignon og Merlot, her benyttes en bred vifte af sorter.